Dansk
Henrettelsesforsøg af dødsdømt kvinde i Tennessee mislykkes
Myndighederne i Tennessee måtte onsdag afbryde henrettelsen af Christa Pike, som er den første kvinde, der står til at blive henrettet i den amerikanske delstat i mere end 200 år. Pike var i live og snorkede højlydt efter to doser af et dødeligt stof.
Hun blev kørt væk fra fængslet i ambulance, siger hendes advokater ifølge nyhedsbureauet AP. Hverken advokaterne eller embedsmænd fra Tennessees kriminalforsorg har kunnet give en opdatering om Pikes tilstand.
50-årige Pike skulle efter planen henrettes onsdag for et drab, som hun begik som 18-årig Henrettelsesforsøget var i forvejen blevet udskudt med flere timer, efter at en appeldomstol onsdag beordrede en udsættelse.