Dansk
Regeringen får opbakning til at kræve lavere EU-budget
Venstre, Konservative og Liberal Alliance støtter regeringens ønske om at kræve en markant reduktion af det foreslåede udgiftsniveau i EU’s næste flerårige budget. Det oplyser Finansministeriet i en meddelelse.
Heri står der, at regeringen anerkender, at EU's budget kan vokse, men at den foreslåede stigning er for høj. – Vi går nu til forhandlingerne om EU’s næste flerårige budget med de stærkest mulige kort på hånden og klare danske prioriteter, udtaler finansminister Peter Hummelgaard (S) ifølge meddelelsen.
De danske prioriteter er blandt andet europæisk forsvarsparathed, konkurrenceevne og fortsat støtte til Ukraine.